Archive for the ‘Oktober 2007’ Category

Øv, stress!!!!

oktober 9, 2007

Ja, så fik jeg jo konstateret stress sidste mandag, og fik af vide af lægen at jeg skulle tage det stille og roligt, ellers melde mig syg nogle dage. Lyttede jeg til det råd, nej, selvfølgelig ikke, så jeg tog selvfølgelig på arbejde hele sidste uge, og det resulterede i, at jeg måtte tage hjem mandag morgen ca. kl 9.15. Det har jeg så lært noget af, det er mega kedeligt at bare sidde og glo derhjemme, når man ikke føler sig syg på den rigtige måde. Har da ondt i maven og en meget kvæstet krop, føler jeg er træt hele tiden, men når jeg ligger mig ned for at hvile lidt, kan jeg ikke rigtig falde hen, fordi jeg tæker på alt muligt andet, især arbejde.

Er herhjemme nu, tvinger mig selv til at slappe af, men når man er herhjemme er der også ting der kan blive gjort, ellers bliver jeg endnu mere stresset når jeg ser det ligner en svinesti, fik da ryddet op i går, og fik ordnet mit tøjskab, og vasket 2 maskiner tøj. I dag regner jeg med at støvsuge og vaske 1-2 maskiner tøj, også selvom jeg godt ved at jeg ikke burde, men det ordner jo heller ikke af sig selv.

Min kat er evig glad, hun synes det er så hyggeligt at “mor” er hjemme ved hende hele tiden, hun skal hele tiden have opmærksomhed og nusses og i det lange løb, kan det altså godt blive lidt irriterende, også selvom hun er min lille “baby”.

Måske bliver jeg også hjemme i morgen, men nu ser vi lige, skal lige have fat på lægen nu her, og se, hvad lægen synes, det kan jo være, at hun har nogle rigtig gode forslag til, hvordan man hurtig kommer af med denne pokkers “sygdom”.