Archive for the ‘December’ Category

Julegaver…

december 15, 2007

Ja gaverne til juleaften skal jo også klares, og i år startede jeg allerede i november. Har taget det stille og roligt indtil videre, og mangler heller ikke så mange, kun to stykker. Der er jo heller ikke så lang tid tilbage til jul mere, kun ni dage tilbage.

Godt man ikke er et lille barn mere, så havde man ved at gå til af spænding, det er selvfølgelig også lidt trist at man ikke har det sådan mere. Man kunne godt bruge at man var barn igen, man glæder sig på en helt anden måde til jul end man gør nu. Det er noget skidt at blive voksen, men det hører jo desværre til at blive ældre.

Ved ikke om jeg kommer forbi igen inden jul, men ellers vil jeg ønske alle en rigtig glædelig jul, samt et rigtig bragende godt nytår.

 Krams herfra……..

Åh, December…

december 5, 2007

Ja, så blev det endelig december, og julen står for døren. Det er utrolig at tænke på at der kun er tre og en halv uge tilbage af år 2007. Når man arbejder i Dansk Supermarked som jeg gør, kan det godt være svært at blive ved med at glæde sig til julen, for den starter allerede i november. For mig har den været i gang siden Oktober, da jeg hjælper i dekorationen, så jeg har lavet jule pynt siden starten af Oktober, pyh..

Skal ikke holde den store jul i år, skal bare være sammen med mine forældre, så det skal nok blive rigtig hyggeligt. Ingen støjende børn eller noget, så det bliver stille og roligt…………  dejligt.

Til nytår spiser vi hos mine forældre, og bagefter tager vi op til min veninde, hvor vi rigtig skal hygge og lave ballade, det skal nok blive rigtig sjovt :)   Glæder mig i hvert fald rigtig meget, skal i hvert fald, have en masse og drikke… mums…

Det triste af det hele i øjeblikket er nok vejret, glæder mig hvert år til en hvid jul, og hvert år bliver jeg skuffet. Det regner og blæser hele tiden, og sne kommer der ikke noget af, hvad jeg ikke ville give for en hvid jul, for det er nu det hyggeligste, og det er så mange år siden der sidst var sne juleaften.

Krydser nu stadig fingre for en hvid jul :)